Ung pirat får SEK 1.3 millioner i statstilskud
Det går ikke alene godt for Piratpartiet i Sverige. Det går også rigtigt godt for deres ungdomsorganisation Ung Pirat.
På rekordtid er Ung Pirat vokset fra i slutningen af 2006 at være en helt nystartet organisation til i dag at være en af Sveriges største politiske ungdomsorganisationer. Og med statstilskuddet, som gives til alle politiske ungdomsorganisationer, som overholder de formelle krav, har de langt bedre muligheder for at fortsætte det store arbejde de gør i Sverige. Tilskuddet er givet på baggrund af medlemstallet i 2007 (1284), og i dag har de 4876 medlemmer, så det må forventes, at tilskuddet stiger til næste år.
I Ung Pirat er det ikke bare sjov og ballade, selvom det er tydeligt at de aktive medlemmer kan lide det de gør. Det er også tunge politiske debatter, både internt og med andre, og det store arbejde der ligger i at arrangere og organisere politiske debatter, møder og andre events. I 2008 lykkedes det for eksempel for Ung Pirat at få næsten alle de svenske politiske ungdomsforbund til at gå sammen i demonstrationer i protest mod den nye svenske overvågningslov. Det er ikke tit man ser konservative, liberale, socialistiske og kommunistiske ungdomsforbund demonstrere sammen, men det lykkedes for Ung Pirat.
Selv stiftede jeg første gang bekendtskab med Ung Pirat, da de gav en middag ved piratpartiernes tredie internationale konference i Uppsala. Her havde jeg lejlighed til at drøfte politik med Amelia Andersdotter fra Ung Pirat. Og trods sin unge alder havde hun en utrolig både dyb og bred indsigt i samfundsmæssige og politiske problemstillinger. På den baggrund kan jeg godt forstå, at Piratpartiet i Sverige har valgt at lade hende være nummer to på partiets kandidatliste til EU-Parlamentsvalget i år.
Ung Pirats evner til at organisere oplevede jeg selv, da jeg deltog på European Social Forum i Malmö sidste år. Her var det reelt Ung Pirat, som havde hele arbejdet med at arrangere seminarerne om piratpolitik, og den praktiske indkvartering af de tilrejsende pirater fra resten af Sverige, og fra Finland, Holland og Tyskland. Her fik jeg også lejlighed til at tale med Mattias Bjärnemalm, som er nummer tre på kandidatlisten til EU-Parlamentsvalget, og allerede i dag må siges at være en ideologisk sværvægter indenfor piratpolitik.
fantastisk!
Godt for Ung Pirat, vi skal
De fortsætter med at vokse
Ung Pirat i Danmark?
Ung Pirat søger Ungt parti
Fantastisk
Helt enig
Tak for info Ole. vil se til
Jeg bor i Odense. Men er i